Kom tyven i forkøbet med indbrudssikring

Kom tyven i forkøbet med indbrudssikring af dine døre og vinduer.

Et indbrud i hjemmet er heldigvis noget, som de færreste oplever. De seneste år har antallet af indbrud været stødt faldende, men i 2022 blev der stadig anmeldt 14.899 indbrud i danske boliger. Går du rundt med frygten for et indbrud i hjemmet, så kommer vi her med en række gode råd til, hvordan du kan komme tyven i forkøbet og indbrudssikre dit hjem.

Nederst i dette indlæg finder du hjælp til at få en ekspert i indbrudssikring til at forbedre sikkerheden i dit hjem, men vi starter med de ting, som du selv kan gøre for at undgå indbrud.

Det kan du gøre selv for at undgå indbrud

Der er en lang række af ting, som du selv kan gøre for at forhindre indbrudstyven og få mere tryghed.

  • Ingen værdigenstande synlige fra vinduet

Tyvenes fremgangsmåder består ofte af, at de først udvælger huse med mange værdigenstande, der nemt kan sælges videre. Du gør derfor dig selv en stor tjeneste ved ikke at have for mange værdigenstande og designermøbler, som er synlige gennem vinduerne. Brug gerne gardiner og persienner til at dække vinduerne i rum med designermøbler og elektronik.

  • Tænk over, hvad du poster

I dag er indbrudstyvene blevet smarte nok til at bruge sociale medier til at udse sig oplagte mål. Vær derfor betænkelig med at slå det op på sociale medier. Dette gælder både, når du eksempelvis skal rejse i en periode og derfor er væk fra hjemmet, eller hvis du poster billeder af dine rum med dyre genstande.

  • Lad lyset brænde

I denne tid tænker mange over, hvordan de sparer på strømmen – men det gamle trick med at lade en eller flere lamper brænde, når du ikke er hjemme, kan stadig hjælpe med at forebygge tyveri. Invester i et par lamper med LED-pærer, så du kan lade en lampe være tændt uden at bruge for meget strøm på det.

  • Udendørsbelysning og trimmet hæk

Opsæt belysning i din have. Belysning med sensorer virker rigtig godt, da tyven lettere bliver set af naboerne og bliver forstyrret under indbruddet. Selve lyset kan være nok til, at tyven vender om på halen. Her er det vigtigt at klippe hækken og beskære store træer, så der kommer færre mørke kroge i haven. Dermed bliver det sværere for tyven at gemme sig og nemmere for naboen at se tyven over hækken.

  • Godt naboskab

Det sidste råd kan du ikke gøre helt selv, men du kan gøre meget. Godt naboskab er et af de bedste værn mod indbrudstyvene. Vær opmærksom på mistænkelig opførsel i dit nabolag. Tag en snak med dine naboer om indbrud og udveksl jeres telefonnumre, så i hurtigt kan advare hinanden om mistænkelig adfærd i nabolaget. Informer dine naboer, når du er bortrejst i en periode, så de kan holde øje med boligen og informere politiet ved mistænkelig adfærd.

Få hjælp til indbrudssikring af dit hjem

Meget kan du gøre selv, men for at få tryghed i maven er det en rigtig god ide at få en autoriseret låsesmed med ekspertise i indbrudssikring til at besigtige dit hjem. Eksperten kan råde dig i, hvordan du tyverisikrer døre og vinduer i hjemmet. Låsesmeden kan også informere dig om muligheden for at installere et elektrisk låsesystem, hvor nøglebundet udskiftes med sikrere nøglebrikker, koder eller andet.

AB Låseservice har 25 års erfaring i låsebranchen og kan bistå dig, hvis du ønsker at forbedre sikkerheden i dit hjem eller på din arbejdsplads. Du kan få en uforpligtende snak om sikkerheden i dit hjem med AB Låseservice ved at kontakte dem på telefon +47 40 12 00 50.

Få styr på indeklimaet med en CO2 alarm

Mennesker udånder konstant en stor mængde CO2, som langsomt forværrer indeklimaet i boliger, uddannelsessteder og kontorer landet over. Faktisk udånder vi mennesker 350 liter CO2 i døgnet. For høje mængder af CO2 i et lokale kan have store konsekvenser for koncentrationen, effektiviteten og indlæringen.

CO2 i et lokale måles i måleenheden ppm, der står for parts per million. Udenfor er den normale koncentration af CO2 i omegnen af 380 ppm, hvilket betyder, at for hver million molekyler i luften er 380 af dem CO2. I et lokale med mange mennesker kan niveauet af CO2 i luften hurtigt komme til at stige. Hvis niveauet når 1000 ppm CO2, viser forskningen, at indlæringsevnen falder med omkring 20% hos alle dem, der sidder i lokalet.

Kuldioxid er ikke direkte sundhedsskadeligt i sig selv, men hvis koncentrationen af CO2 i et rum bliver for stor, kan det lede til hovedpine, træthed og seriøst koncentrationsbesvær hos alle dem, der arbejder i rummet.

Men hvordan sikrer du som leder eller underviser, at CO2 niveauet bliver på et acceptabelt niveau, hvor dine medarbejdere eller elever/studerende har gode vilkår for at koncentrere sig og lære? Svaret er heldigvis simpelt. Med en avanceret CO2 måler kan du få styr på indeklimaet.

En CO2 alarm kan sikre indeklimaet

Når du skal indrette dit hjem, din arbejdsplads eller undervisningslokalet, kan det derfor være en god ide at investere i en CO2 alarm, der giver dig besked, når CO2 niveauet stiger og bliver højere end det anbefalede. Der findes mange forskellige CO2 alarmer, der er skræddersyet til forskellige behov. Hammer Electronics har et stort udvalg, så du kan finde netop den CO2 alarm, der passer bedst til dine behov og din indretning.

Med en CO2 alarm får du besked, når det er tid til at lufte ud i lokalet, så du altid er sikret det optimale CO2 niveau og undgår faldende koncentration på hjemmekontoret, i undervisningslokalet eller på arbejdspladsen. Når alarmen ringer, er det tid til at holde en pause og åbne alle vinduerne, så den stillesiddende luft i lokalet kan blive skiftet ud med ny og oxygenrig frisk luft.

Med et godt indeklima sikrer du de bedste forudsætninger for effektivt arbejde og succesfulde arbejdsopgaver – så find den helt rigtige CO2 alarm hos Hammer Electronics, der med 46 års erfaring har netop de produkter, som du kan bruge til at forbedre dit indeklima.

Trænger du til et nyt hjerterum? Få køkkeninspiration her

Det er rummet, man samles i, hvor hverdagens travlhed koges ned til en samtale om stort og småt og familien forenes. Lyder det lige romantisk nok og ikke som noget, du kan genkende i dit køkken? Fylder irritationen mere over de gamle skabslåger, som med tidens løb er slidt så meget, at de med nød og næppe stadig hænger. Har du svært ved at abstrahere fra nedslidningen, som giver køkkenet et beskidt udtryk, uanset hvor meget du skrubber overfladen? Så lyder det som om, at du trænger til at realisere drømmen om et nyt køkken.

Køkkenet er det rum, man bruger mest og samler familien. Køkkener udvikler sig mere og mere til ikke kun at være et rum for at lave mad og praktik, men også et socialt hjerterum. Derfor ønsker mange også at skabe et køkken alrum, hvor der er plads til flere venner og familier, og hvor der er højt til loftet. Derfor er der også samtlige overvejelser i at finde frem til det helt rigtige køkken. 

Designet kan skabes og formes efter lige det køkken, du ønsker. Leg med kreative idéer om, hvordan du kan sætte dit personlige præg på designet. 

Har du ikke fundet et nyt køkken, der passer helt til det billede, du har skabt, så overvej at bryde køkkenet op og skriv ned, hvad du ønsker. 

Form dit drømmekøkken

  • Fronter: Hvilket materiale ønsker du? Laminat eller træ for eksempel? 
  • Bordplader: Skal det være granit, keramik, laminat eller stål? 
  • Med eller uden køkkenø?
  • Farve: Skal det være klassisk og tidsløst eller udfordrende og farverigt?
  • Greb: Tænk over, hvilke greb dine skabe og låger skal have. Det er de små elementer, der kan gøre det personligt og sætte dit præg på det.
  • Det indre tæller også. Derfor skal du overveje køkkenskuffernes indretning, så det funktionelle er i top.

Nyudstykket grund eller gammelt hus?

At bygge sit nye hjem kan være en udfordrende rejse fyldt med konstruktiv ekspertise, kreativt flair og en dedikeret stræben efter at realisere en unik vision. 

Første skridt er at finde den rigtige byggegrund. Det handler først og fremmest om beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Hvis det er et attraktivt område, kan det være en idé at lede efter et gammelt hus, hvor det bedre kan betale sig at rive huset ned fremfor at renovere det gamle hus. Vælger du at gå ned af denne vej, skal du tjekke kommunens lokalplan og undersøge, om der er tinglyst særlige servitutter på den ejendom, du har i kikkerten. Samtidig er det altid en god idé at rådføre sig med en boligadvokat, som kan hjælpe dig med at tjekke alt igennem, herunder nedgravede olietanke. 

Med en ny byggegrund risikerer du ikke at falde over gamle nedgravede olietanke, men det er heller ikke sikkert, at grunden har anlagt stikledninger til kloak og elektricitet og lignende. Disse grunde er typisk lidt længere væk fra storbyen, men det giver til gengæld en klar mulighed for en frisk start. Nyudstykkede grunde er typisk bosat af børnefamilier. 

Undersøg de omkringliggende områder

Uanset om du vælger et gammelt hus eller en nyudstykket grund, skal du som kommende boligejer undersøge grundens omkringliggende omgivelser. I løbet af årene har vejret ændret sig i Danmark, og skybrud forekommer hyppigere. Derfor skal du som kommende boligejer også undersøge, om din bolig vil være særligt udsat for regn. Er grunden placeret for enden af en bakke, eller er den placeret højere end de omkringliggende områder?

Typehus og arkitektdesignede huse

Når du har fundet den rigtige byggegrund, skal huset bygges. Du kan vælge at få et arkitekttegnet hus eller et typehus. Begge har sine fordele og ulemper. Med et arkitekttegnet hus kan du helt selv bestemme, hvordan huset skal designes. Et typehus giver mindre indflydelse, men vil typisk være hurtigere at bygge til en lavere pris. Du skal derfor overveje, hvad der er vigtigst for dig.  Vil du have et hus, der taler i din helt egen stemme og bærer dit personlige præg? Eller er tids- og budgeteffektivitet det primære fokus? Uanset hvilken vej du vælger, er det din drømmebolig, der tager form.