Maling skænker man typisk ikke mange tanker, hvis det da ikke som i kunst- og bygningsmalernes tilfælde er noget, som man dagligt beskæftiger sig med. Alligevel præges alle til en vis grad af den maling, der er omkring dem – og vice versa. Det gælder her især bygningsmaling.
Når et hus skal indrettes, er malingen noget af det, der er allervigtigst. Det gælder både for nyopførte huse, som skal tildeles et udtryk eller ”look” efter tidens tendenser, og for ældre huse, der har brug for et frisk pust.
I rum som køkkener og badeværelser dikterer traditionen, at der anvendes rene (nogle vil endda sige kliniske) farver – særligt hvid maling, som bruges på langt de fleste hospitaler verden over. Denne tendens skyldes, at disse rum helst skal fremstå hygiejniske.
I rum som soveværelser er det mere almindeligt at eksperimentere med væggenes farver. Her kan der både bruges blå, rød, grå, sort og grøn maling, da soveværelset må siges at være enhver boligs mest private rum og derfor typisk indrettes efter boligejerens ønsker. Grundet denne uforudsigelige faktor er det også vanskeligt at danne sig et overblik over hvilke tendenser, der har været indenfor soveværelsesmaling – og langt vanskeligere endnu at gøre sig klog på, hvornår enkelte farver eller mønstre har været på mode.
Når det kommer til maling på bygningernes facader – altså bygningsmalingens primære fokus – er det dog langt lettere at fastslå. Bygningens farve har nemlig ligeså stor betydning for, hvordan den opfattes af det menneskelige øje, som dens arkitektoniske stil.
I modsætning til slut-80’erne og 90’erne, hvor der især blev opført simple lejlighedskomplekser til at huse de mange (især unge) mennesker, der flyttede fra landet og ind til byerne, har det 21. århundredes bygningsprojekter i langt højere grad haft fokus på stil og udtryk. Det har både betydet en klar farvetendens indenfor bygningsmalingen og medført en tilbagegang for omfang og antal af malerprojekter.
00’erne er nemlig præget af den stilistiske tendens minimalisme. Den dikterer et rent (igen vil nogle sige klinisk) udseende – ikke alene for rum, hvor hygiejne vægtes højt, men for hele boligen. Samtidig har 00’erne været præget af mange eksperimentale byggerier, der i høj grad består af plastik og glas, og derfor ikke har behov for maling. Mange af disse byggerier ses for eksempel på Ørestaden, hvor især Ørestad Gymnasium og de nærtliggende ”VM-bjerget” og ”Bella Sky Comwell” er eksempler på bygninger domineret af mange glasfacader.
Mens den hvide maling vinder frem, svinder behovet for maling således generelt ind – og det kan næsten kun være et spørgsmål om tid, før maling bliver helt unødvendigt.