Der er altid en ved bordet, der fortæller den. Når vi siger skål, er det fordi vikingerne drak mjød af deres besejrede fjenders kranier. Ordet skål skulle komme af skalle.
Det er en fantastisk historie. Den er bare ikke sand.
Hvad ordet skål betyder
Ordet skål kommer af det oldnordiske skál, der betyder en skål eller en drikkeskål. Altså det samme som i dag, når vi taler om en skål med grød eller en salatskål. Ordet findes i alle de nordiske sprog og har slægtninge i andre germanske sprog.
At “drikke en skål” betød oprindeligt at drikke af en fælles skål eller et bæger til ære for nogen. Med tiden blev selve ordet et udråb, når man hævede glasset. Det har intet med kranier at gøre, og ordet skalle, som betyder hovedskal, er et andet ord.
Hvordan myten opstod
Myten har en ret præcis oprindelse. Den kan spores tilbage til et oldnordisk digt kaldet Krákumál, som skulle være vikingekongen Ragnar Lodbroks dødssang. I digtet glæder Ragnar sig til at komme til Valhal, hvor han skal drikke øl af “hovedskallernes krumme træer”.
Det er en såkaldt kenning, et poetisk omskrivningsudtryk, som skjaldene elskede. Hovedskallernes krumme træer er dyrenes horn. Ragnar glæder sig altså til at drikke af drikkehorn, ligesom man gjorde ved festerne.
I 1636 udgav den danske lærde Ole Worm et stort værk om runer og oldnordisk litteratur. Digtet blev oversat til latin, og oversættelsen tolkede udtrykket bogstaveligt. Pludselig drak heltene i Valhal af kranierne fra de fjender, de havde dræbt.
Worm var en af tidens mest respekterede videnskabsmænd i Europa, og hans bog blev læst og citeret flittigt. Den dramatiske version bredte sig til andre lande og blev gentaget i bøger om vikinger i århundreder.
Drak vikinger slet ikke af kranier?
Der er ingen arkæologiske fund eller troværdige kilder, der viser, at vikingerne drak af kranier. De drak af horn, træbægre, keramik og, hos de rige, glas og sølvbægre.
Kraniebægre har dog eksisteret andre steder i historien. Den græske historieskriver Herodot beskrev for omkring 2.500 år siden, at skyterne lavede drikkebægre af deres fjenders kranier, og lignende fund kendes fra stenalderen i bl.a. England. Ideen er altså ikke helt grebet ud af luften. Den passer bare ikke på vikingerne eller ordet skål.
Myten har en bror
Kraniemyten har en kendt bror: vikingehjelmen med horn. Der er heller aldrig fundet vikingehjelme med horn. Hornene kom til i 1800-tallet, bl.a. i kostumerne til Richard Wagners operaer, og siden har de været umulige at slippe af med.
Skikken med at skåle
Når vi skåler i dag, er der et par uskrevne regler, særligt i Norden:
- Øjenkontakt. I Danmark og især Sverige kigger man hinanden i øjnene, når man skåler. Det anses for uhøfligt at kigge væk.
- Klink. At klinke glassene sammen er en del af ritualet, men ikke et krav. Til større selskaber hæver man ofte bare glasset.
- Værten skåler først. Ved middagsselskaber er det traditionelt værten, der byder velkommen og skåler først.
Der findes også en myte om, at man klinkede glas for at få lidt af drikken til at skvulpe over i hinandens glas, så man var sikker på ikke at blive forgiftet. Den er der heller ikke noget belæg for.